Tips og tricks

 

 

Pluspolsværktøj

Af: Børge Larsen, Juli 2014

Dette beksriver et nyttigt værktøj til fremstilling af batteripoler.

Gamle transistorradioer har tit gennemtærede batterikontakter, fjedrene kan man sagtens få fat på, men værre er det med pluspolen.

Derfor har jeg konstrueret et simpelt værktøj til fremstilling af disse.

Det hele består af et stykke vinkeljern og et stykke kraftig flad- el. U jern i passende længde. Vinkeljern gør det lettere at spænde værktøjet op i en skruestik. Alt sammen stumper fra rodekassen.

De 2 stykker jern spændes sammen og der bores huller i begge ender, der skæres gevind i de underste huller fx. M8, de øverste bores op, passende til de 2 skruer der bruges til sammenspænding. Spænd nu underste og nederste jern sammen med de 2 skruer i hver sin ende. Bor herefter en række huller med passende afstand.  Hullerne skal være passende for gevindskæring for de valgte skrue diametre. Der skæres gevind i det øverste jern. Hullerne i det nederste jern bores op, så de bliver 1 – 1.5 mm større end skrue diameteren. Og så skal overkanten lige rejfes, for ikke at ødelægge materialet.

Umbrako skruerne skal have spidsen slebet til, så den en næsten kuglerund

Læg emnet, der skal fremstilles en plus pol af, mellem de 2 stykker jern, spænd det hele godt sammen med de 2 yderste skruer. Hvis du klipper materialet til, inden optrykningen, så husk at opmærke centrum med en ”spritter”. Så emnet kan centreres gennem gevind hullet.

Drej herefter den relevante skrue indtil den berører emnet og spænd den 1 -2 omgange og du har en flot plus pol.

Jeg valgte i første omgang 6, 8 og 10 mm skruer, men burde også have valgt en 4 mm, som er mere relevant til AA og AAA batterier. 4 mm. er tilføjet senere, og sidder derfor ikke symmetrisk i forhold til de øvrige.

Af materialer til plus polen bruger jeg normalt kobber eller messing. Men hvidblik fra f. eks. en konservesdåse er også velegnet, det har en passende tykkelse. Det ideelle ville naturligvis være rustfri stål, men det giver loddeproblem. Kobber el. messing kan evt. fortinnes på spidsen.


Knapper til LL Piccolo Box

Sådan gjorde Børge Larsen, Risskov, da det var umuligt at opdrive nogle knapper til en LL Piccolo Box. De tre flige i centrum var alle knækkede.
1.  Start med at lave en stol for opspænding af delene

2.  De gamle flige fræses bort så bunden bliver plan, husk at indstille boremaskinens dybdestop.

3.  Knappen er klar til støbning.

4.  En messingbøsning m. 4 mm hul, en styrestift 3 mm. f.eks. en stump cykeleger og et stop blev fremstillet.

5.  Før støbning: Styrestiften er blevet forsynet med 2 stk. krympeflex, så  det passer stramt i bøsningen, og der er sat en fiberskive på som dækker messingbøsningen. Knappen placeres, styrestiften trykkes i bund og stopskruen i stoppet spændes. Krympeflexen skal sikre, at Aralditen ikke skal binde på stiften el. i messingbøsningen.

6.  Nu er der klar til støbning, der foretages med blå Araldite i en lille injektionssprøjte. Kun til den øverste kant af messingbøsningen. Hærdning bør være 24 timer. Herefter løsnes stopskruen og  styrestiften kan fjernes. Stiften kan sidde så hårdt at den skal holdes med en tang og knappen drejes løs.  Måske sidder der et stykke krympeflex fast i bøsnin-gen som let kan trækkes ud.

7.  Blå Araldite og injektionssprøjte
8.  Knapperne er færdige.

9.  Knapperne kan limes fast på akslen med en el. to dråber Bison TIX, en tyktflydende kontaktlim. Hvis kontaktlimen ikke holder f.eks. på en drejeomskifter, kan det blive nødvendigt med en M3 pinol-skrue.

 

Man er velkommen til at henvende sig til Børge Larsen om spørgsmål, men lidt gode råd får du her med vejen:

Brug endelig blå Araldite, den gule hærder alt for hurtigt op.

Aralditen binder ikke på krympeflexen.

Bison TIX er en gel kontaktlim med helt andre egenskaber end alm. kontaktlim. Lidt svært at finde, men lidt søgen på Google giver gevinst.

I øvrigt er det en lim der er uundværlig for elektronikfolket.

 

 

 

Sådan bruger du rørtesteren i Resonans

Af Carsten Wind / Bjarne Birger Jensen

I dette nummer af Resonans er gengivet et forslag til en simpel rørtester, som de fingerfærdige selv kan bygge. Artiklens forfattere har selv lavet en, som anvendes flittigt. Den viste rørtester er primært designet til rør med et gitter (g1), men kan også bruges til test af skærmgitterrør (g2 el. katode).

Mange radioentusiaster kender det, at have en bunke rør, man ikke aner om virker. I sådanne situationer er det rart at kunne teste et rør og måle, hvorledes det opfører sig.

Måden rørtesteren anvendes, er ved at placere et rør i soklen som i diagrammet og tænde for konstruktionen. Sørg for inden der tændes, at skrue potentiometeret om, så det giver min.  -15 til -20VDC. Derved er forstærkningen i røret lille. Skru langsomt op for potentiometeret indtil røret når sit maksimum arbejdspunkt på amperemeteret. Skru tilbage på potentiometeret, så røret nu kun arbejder halvt så meget. Aflæs spænding på voltmeteret, hvilket er røret bedste arbejdspunkt.

Skal der anvendes rør med anden glødespænding end 4V, kan det anbefales at bygge en variabel forsyning. Audiosignalet der påføres Line in skal gerne kunne høres i højtaleren i styrke svarende til rørtypen.

Spørgsmål til konstruktionen kan ske til artiklens forfattere.

 

Find den rigtige Honeycomb spole

Bjarne B. Jensen fra Struer har fundet dette gamle skema, der kan være en hjælp til at finde ud af forholdet mellem, bølgelængde, afstemningskondensator og afstemningsspole.

 

 

Find 10 fejl

Foranlediget af en diskussion på årets generalforsamling, hvorunder der blev efterlyst teknisk indføring i udbedring af fejl i radiomodtagere, har Kjeld Pedersen sendt dette diagram med de 10 mest almindeligt forekommende fejl. Det forudsættes at såvel anode- som glødespænding er til stede. Selvom der naturligvis er variationer inden for diagrammerne, håber web-redaktionen alligevel, at diagrammet kan tjene til hjælp og inspiration.  Klik på billedet for stor størrelse.

Web-Redaktionen modtager gerne mere af samme slags

 

retur til startside